Beskrivelse af kurset:
At skabe målbare resultater og forandringer er svært. Hvis vi ikke bliver hjulpet på vej, falder vi mennesker let tilbage til gamle vaner, og så er gode intentioner ikke meget værd. Heldigvis findes der løsninger, geniale hacks om du vil, der kan få forandringen til at lykkes og vare ved – og det hack kaldes nudging.
På kurset lærer du:
- Hvordan nudging kan hjælpe dig til at skabe resultater og forandring
- Hvordan du fokuserer og beskriver dine udfordringer i forhold til adfærd
- Hvordan du kortlægger medarbejder- og kunderejser.
- Hvordan du lærer at være turist i dit “problem”-felt
- Hvordan du beskriver og overkommer adfærdsmæssige barrierer
- Hvordan du udvælger de rigtige adfærdsdesignsprincipper og lægger en langsigtet handlingsplan
Beskrivelse:
Nudging er et effektivt værktøj til forandring. Ligesom et velplaceret “puf” med snablen fra elefantmor bestemmer retningen for en elefantunge, guider nudging os med små, kraftfulde “puf” mod en ønsket adfærd.
I kursets første del lærer du det grundlæggende adfærdsdesign-koncept at kende. Du lærer, hvordan bittesmå, men intelligente ændringer i dine omgivelser kan lede til positive forandringer. Som vi for eksempel så det under corona, med de gule streger i supermarkedet og spritdispensere ved ind- og udgange.
Kurset giver dig helt konkrete værktøjer og strategier, der hjælper dig med at håndtere udfordringer i dit arbejde som leder. Og ved hjælp af praktiske cases inden for fokusområder såsom medarbejderengagement og strategisk beslutningstagning bliver du inspireret til at skabe langsigtede forandringer.
Vi gennemgår eksempler på det, der kan blokere for, at din ambition bliver til en succes. Du lærer at overvinde psykiske, fysiske og sociale barrierer, der dukker op, når du arbejder med vaneforandringer i og omkring din organisation.
Til sidst i kurset skal du udarbejde din egen handlingsplan, så dine nudgingløsninger testes, implementeres og skaber forandring i praksis.
Forudsætninger:
Ingen særlige forudsætninger er nødvendige, foruden en interesse i at påvirke situationer som leder. Dette kursus henvender sig til dig, der ønsker at finde inspiration, forstå, implementere og beherske nudging for at øge effektiviteten og træffe bevidste beslutninger.
Teoretisk indsigt i nudging og adfærdsdesign
- Lektion 1.1 Nudging gør dårlige vaner til superkræfter
- Lektion 1.2 Nudging er det "puf", der styrer vores adfærd
- Lektion 1.3 Handler du bevidst eller ubevidst?
Praktiske øvelser og virkelighedsnære cases
Realisér dine forandringer med nudging og adfærdsdesign
Adresse
1720 Kbh V
Kontakt
E-mail: [email protected]
NemMat
- Om NemMat
- Privatpolitik
- Handelsbetingelser